Den bløde business-coach?
Der er intet mere råt end den sårbarhed, der skal til for at udvikle sig som menneske.
Hvis ikke der er et ubehag involveret i personlig udvikling og teamudvikling, er det ikke udvikling. For vi udvikler os ikke i vores komfortzone. Al udvikling foregår udenfor komfortzonen.
Derfor kræver det et trygt og professionelt rum at udvikle sig i.
Det er det rum jeg tilbyder både individer og grupper med afsæt i mine mere end 3000 coaching-sessioner og 20 års erfaring med undervisning og ikke mindst facilitering af grupper.
Når jeg taler om følelser, relationskompetence og psykologisk tryghed er det ingen blød disciplin.
Vil vi lære at relatere på en ny og anden måde, kræver det, at du lærer et ubehag at kende, som de fleste kun kender fra kriser og store følelser.
Det er det ubehag, vi må være villige til for at udvikle os og skabe mere trygge og effektive relationer på arbejdspladsen og som ledere.
Det er det ubehag, vi må være villige til, hvis vi vil flytte os og flytte medarbejdere.
Udvikling er ikke gratis.
Det er til gengæld workshops, hvor vi “bare” taler om det. Og bøger vi læser.
Men vil vi flytte noget på indersiden, mellem mennesker og i hverdagen, er det anderledes råt. Og ikke spor blødt. Ej heller selv om vi taler om tillid, tryghed og følelser.
Det er hårdt på en anden måde end at bide tænderne sammen og arbejde til du smager blod-måden. Men mon ikke vi godt er klar over, at den strategi er ret kortsigtet?
Jeg træner dig i at kende dit eget ubehag, være sammen med det, så du kan foretage de handlinger, der nødvendige, sige det, der skal sige, selvregulere og co-regulere kollegaer og medarbejdere og stå tydeligt og i integritet med dig selv.
Hvad end du er leder eller medarbejder.
Jeg har:
Jeg har en cand.mag i medievidenskab. Jeg har en mastercoach-uddannelse fra Sofia Manning, hvor jeg har undervist siden 2006 og en skilsmissecoach-uddannelse fra LA, som er ganske anvendelig i virksomhedsregi.
Jeg har mere end 3000 coaching-sessioner i bagagen og er én af Danmarks mest erfarne coaches.
Jeg har en PCC-godkendelse fra ICF (International Coach Federation).
Jeg er trænnet underviser hos og uddanner på både master- og grunduddannelse hos Sofia Manning og har været det siden 2006.
Jeg er på sidste år af den 4-årige uddannelse til familie- og psykoterapeut hos Blackbird, som også uddanner ledere.
Jeg har tidligere arbejdet i DR og på den danske ambassade i Washington.
Hvad jeg ved nu…
- Vi er mennesker først. Jeg har forsøgt hele livet at regne ud og lægge strategier for, hvordan jeg skulles lykkes. Men hver gang er der én, der spænder ben for mig. Mig selv. Og mine mønstre.
- Vi er ikke særlig komplicerede. Jeg har 3-4 grundlæggende mønstre, som driller mig (og jeg tror på, at det samme gælder for dig). Hver gang jeg afslører ét af dem i forsøget på egenrefleksion, skræller jeg et lag af og kommer tættere på mig selv. Men mønsteret har en snu tilgang og forklæder sig blot endnu en gang for så at dukke op på ny.
- Jeg skal genlære alt i relationen. Jeg har brugt 10 år på selvudvikling. Altså på primært at beskue min egen navle. For nogle år siden opdagede jeg, at alt hvad jeg har lært om mig selv, skal jeg genlære i relationen. Fordi det er først her, sammen med andre, at det bliver sårbart.
- Fællesskaber er virkelighedslaboratorier. Når vi lærer os selv bedre at kende sammen med andre, fungerer det som et virkelighedslaboratorium. Vi er tættere på den virkelighed, hvor vi skal omsætte indsigt til handling. Til tydelighed, tryghed og nærhed.
- Jeg skal ikke fikses, være mere større, eller bedre, end jeg er. Jeg skal “blot” være vågen. Og turde sårbarheden i relationen. Forskellen for mig er, om jeg er bevidst om, hvilke mønstre, der nu spiller ind, og om jeg har modet til at blive hjemme hos mig selv, tage ansvar for mine reaktioner og der, hvor jeg er mindst.
- Personligt ansvar er nøglen. Vi har kun indflydelse på hjemmebanen. Heldigvis er det sådan, at når én handler anderledes i relationen, så ændrer relationen sig. Også selv om den anden forbliver den samme.
- Tillid kan ændre verden. Hvis vi opdager alle de måder, hvorpå vi lader frygten styre vores liv og i stedet tør vælge tillid. Til os selv, til andre og til livet. Så vil vores børn, vores relationer, vores arbejdsliv og kærligheden have meget bedre kår. Vi vil være mere trygge. Og derfor vil vi mere i kontakt. Med os selv. Med andre. Og med livet.