Relationskompetence

Psykologisk Tryghed

Emotionel Robusthed

Begreber, der bliver brugt i flæng.

Men ved medarbejdere og ledere egentlig hvad de betyder i praksis?

Og hvordan det ser ud i handling, kommunikation og hverdag?

Læs om de inspirerende og tankevækkende workshops herunder.

Disse workshops er en mulighed for at opleve begreberne på egen krop og bevidne, hvad begreberne kan i praksis.

workshop: Relationskompetence

Denne workshop er en introduktion til relationskompetence som begreb og “disciplin”.

Relationskompetence handler om, hvordan vi kan være i kontakt med os selv og den anden samtidig. Bevare egne grænser og integritet samtidig med at vi er nysgerrig på den anden. Derfor beskriver vi ofte relationskompetencen med udsagnet: “her er jeg – hvem er du?”

Det er (for de fleste) en aha-oplevelse, at man kan kommunikere og gå ind i relationer på en anden måde.

Det handler om at få et større ordforråd, for noget der hidtil har været usagt. Med sprog skaber vi vores verden, og dermed vores relationer. Med større ordforråd kan vi skabe mere meninsgfulde – og ikke mindst trygge – relationer.

Workshoppen tager udgangspunkt i øvelser, som giver deltagerne en fælles og ikke mindst følt oplevelse af relationskompetence.

indhold

  • Hvad er relationskompetence?
  • Øvelse, som afsæt for dagen – en fælles reference og oplevelse
  • Hvorfor er det egentlig vigtigt – hvad vinder vi og hvad kræver det?
  • Hvordan gør vi som afdeling i praksis – commitments, ordforråd og konkrete indspark

workshop: psykologisk tryghed

Denne workshop introducerer til det meget anvendte, men meget lidt integrerede, begreb psykologisk tryghed.

Mange virksomheder taler om det. Og stræber efter det. Men ikke mange efterlever det.

For det er besværligt at tage sig af menneskelige reaktioner, når vi har været vant til blot at skulle skabe resultater.

Men vil man i sandhed skabe high performing teams, så er psykologisk tryghed krav #1. Det viste den store undersøgelse “Aristoteles project” hos Google for snart en del år siden.

Psykologisk tryghed handler om at kunne være sig selv, både med usikkerhed og fejl men også, når vi excellerer og tænker ud af boksen.

Men det er ikke noget vi kan aftale. Det er noget vi skal forstå. Og som opleves i krop og celler. Både hvor godt det føles. Men også hvad det kræver.

indhold

  • Hvad er psykologisk tryghed – herunder de 4 stadier?
  • Øvelse, som afsæt for dagen – en fælles reference og oplevelse.
  • Hvorfor er psykologisk tryghed egentlig vigtigt?
  • Hvordan gør vi som afdeling i praksis – commitments, ordforråd og konkrete indspark.

Workshop: følelser på arbejdspladsen

Hører de overhovedet til der? Følelserne? På arbejdet?

Det er det forkerte spørgsmål at stille. For vi kan ikke, selv om mange bilder dig ind, at det er det de gør, lægge dem i bilen inden vi går ind af svingdørene. Hvis vi tror, vi kan pakke følelserne væk, siver de blot ud mellem sidebenene og det er endnu mere besværligt end følelsen i sig selv.

Når vi skal pakke følelser væk, pakker vi dele af os selv væk. Det skaber ofte trykkogere eller kulde mellem mennesker. Desuden får vi færre tangenter at spille på i vores arbejde, fordi vi ikke har hele os selv med.

Desuden er netop det ikke at kunne være (hele) sig selv på arbejdspladen én af de primære årsager til mistrivsel.

Når følelser ikke har en plads på arbejdspladsen, kommer følelser frem i en censureret og skamfuld form og det betyder også, at når folk kommer frem følelsesmæssigt, så er det tit med stor udladning.

Dem der skal arbejde sammen med det menneske, der har pakket følelserne væk, vil ofte møde en kulde, som er svær at navigere i og forstå og så bruger vi pludselig mere tid på at regne relationen ud end vi gør på opgaven. Simpelthen fordi vi er sociale væsner, der har brug for at høre til og være i kontakt.

 

Tag personligt ansvar for følelserne

Igen starter det med et fordforråd. Vi kan ikke tage ansvar for det, vi ikke kan beskrive. Vi opbygger følelsesmæssig kapacitet ved at kunne sætte ord på og genkende følelsen i kroppen – uden at lægge skam ned over eller låg på.

Vi bruger cases og eksempler fra hverdagen, som vi pakker ud og forstår med nye briller.

Dermed ser vi også os selv og vores kollegaer med nye briller.

Derfra kan vi mødes påny. Som hele mennesker.

Indhold

  • Hvad er følelser egentlig?
    – om grundfølelser og behov
    – om primære og sekundære følelser
  • Hvorfor har vi følelser?
  • Hvordan kan vi bruge dem – konstruktivt og til det, de var designet til?- konflikthåndtering med ansvar for følelser – to forskellige slags samtaler
    – sårbarhed på arbejdspladsen – uden at det bliver blødt og føle-føle-agtigt
    (faktisk er det noget af det mest rå, når vi gør det rent og uden drama)

Workshops kan variereS fra en halv til en hel dags varighed.

En halv dag er en teaser, hvor du præsenteres for nye begreber og dermed får et afsæt for at tænke anderledes.

En hel dag giver mulighed for flere øvelser og mere facilitering og dermed også forankring af det lærte, så det kan overføres til hverdagen.

Pris for en halv dags workshop (3,5 time incl. 15 min pause)

Kr. 18.000,- ex moms

Pris for en hel dags workshop (7,5 timer incl. 2 pauser á 15 min. og 45 min frokost).

Kr. 28.000,- ex moms

Denne workshop udbydes også som en del af et faciliteringsforløb over 2-4 halve eller hele dage, hvorved relationskompetence bliver en integreret og forankret del af hverdag, sprog og kommunikation.

disclaimer

Disse workshops sikrer ikke en forankring af relationskompetence eller psykologisk tryghed i hverdag og afdeling.

At forankre i hverdag er en kulturforandring og den kan ikke skabes på en halv eller en hel dag.

Disse workshops er en teaser, en øjenåbner og en oplevelse af begreberne på egen krop og sammen med kollegaer eller medarbejdere.

Vil man mere, kan et forløb med relationskompetence og psykologisk tryghed som overskrift derefter faciliteres.

Læs mere om facilitering her.

Eller jeg kan benyttes som fast tilknyttet konsulent i en periode, hvor jeg introducerer en struktur, lægger et program og laver tiltag i virksomhederne, der sørger for at skabe psykologisk tryghed og relationskompetence i virksomheden som kultur og hos den enkelte medarbejder som handling og tankegang.

Læs mere om hvad du kan bruge mig til som fast konsulent her