Gå
Gå med det, der er
Gå igennem det
Gå sammen med andre
Gå med processen
Gå med bevægelsen
Gå for at finde ro, for at finde fred, for at finde frem
Gå
Et vandre-retreat for dig, der har lyst til at møde dig selv, udfordre dig selv og flytte dig selv – både alene og sammen med andre. Hvor vi forbinder os til os selv, naturen og hinanden.
5 dages vandretur med workshops, gruppe-facilitering, musik, meditation, stilhed, latter og god mad.
Rammen bliver sat morgen og aften med input til både krop, sjæl, hjerte og hjerne. Og derimellem vandrer vi – enten ved siden af hinanden, eller alene.
Vil du give dig selv et sommer-retreat? Fuld af indhold og mening – med fokus på at bevæge dig mod den, du allerede er – autentisk, ærlig, sårbar og stærk.
Et retreat kun for kvinder, hvor vi vandrer med hinanden og bevæger os i det indre og ydre.
Vi går på Mols. Sidste år gik vi i alt 79 km, ca. 20 km om dagen, nogle dage lidt mere, andre lidt mindre. Ruten bliver ikke den samme som sidste år, men vi gentager nogle af succes’erne.
Vi overnatter i “rigtige” senge forskellige steder langs ruten og afslutter retreatet med en festmiddag.
Vi starter søndag d. 28. juni kl. 13 og slutter torsdag d. 2. juli kl 12.
Du starter og slutter samme sted.
Hver dag er der oplæg, refleksion, yoga, meditation, sang og vandring. Vi sørger for input inden du går og når du er ankommet til den næste destination.
Du får også 30 min. individuel session med både Lykke og Amanda i løbet af retreatet (i alt 60 min.).
Vi har en kok med, der sørger for lækker økologisk mad hele vejen. Også frokost ude på ruten. Du skal bare møde op og tage ind, trække vejret og gå med, hvad end der er.
kr. 7.500,-
Det er muligt at betale i 3 rater.
Inkluderet i prisen er:
Vi ved hvad naturen gør for jordforbindelse og kontakten til mennesket og det kvindelige liv. Vi er ikke outdoor-eksperter, men har en kærlighed til det simple, til luften, havet og skoven og ikke mindst kvinden og det fællesskab, der opstår kvinder i mellem.
Vi deler denne lidenskab og har samlet elementerne til et vandreretreat, fordi bevægelse på ydersiden skaber bevægelse på indersiden, og omvendt.
Vi er erfarne facilitatorer af grupper og ønsker at mødes i et refleksivt rum med andre kvinder, som er nysgerrige på at udforske det kvindelige, både kroppen, udtrykket og det indre liv, alene og sammen med andre, hvor naturen danner rammen.