Nyhed!

 

Hver 14. dag byder jeg på kaffe og croissanter i Vedbæk fra kl. 8.30-10.

Overskriften er altid én af de seks pejlemærker i Følg dit Indre Kompas:

Langsommelighed, Ubehaget, Integritet, Ansvar, Momentum eller Tillid.

Ikke to gange vil være ens, for det er sammen med menneskene i rummet, at indholdet skabes.

Vi tager også udgangspunkt i tiden og hvad, der rører sig, eksempelvis vil vi i december og januar sandsynligvis komme ind på et års afslutning og den nye begyndelse.

Tjek ind

 

Jeg guider dog altid et tjek-ind og laver et kort oplæg om det pejlemærke, som sætter rammen den morgen.

Derefter inviterer jeg til dialog gennem øvelse, indsigt og/eller refleksion.

Du behøver ikke at have kendskab til Kompasset for at deltage.

Du kan læse mere om Følg dit Indre Kompas her

De seks pejlemærker vil helt sikkert folde sig forskelligt ud hver gang vi mødes. Fordi du er et andet sted, fordi jeg bruger mig selv i mit arbejde og fordi det eneste vi kan være sikre på her i livet er bevægelse.

Hvad mener jeg med Tjek Ind?

 

Jeg mener, at vi skal være i kontakt. Og for at være i kontakt med andre mennesker og livet, er vi nødt til at være i kontakt med os selv. En slags tilstandsrapport på daglig basis. Ved vi ikke, hvordan vores tilstand er, kan vi ikke tage ansvar for den. 

Det betaler vores relationer ofte for. Omvendt, når vi tjekker ind, kan vi give os selv det, vi har brug for.

Når vi er i kontakt, kan vi sige tydeligt ja og nej, fordi vi kan mærke vores grænser og måske vigtigere endnu vores glæde. Jeg kan lære dig hvordan.

Det er en lille daglig praksis, som kan ændre din hverdag. Og dermed dit liv. Det har i hvert fald ændret min hverdag, mine relationer, mine valg og min tydelighed. Og derfor også mit liv.

Alle morgenmøder afholdes i Vedbæk kl. 8.30-10

 

Adresse:
Rix & Axholm
Frydenlundsvej 30, Bygning E
2950 Vedbæk

Det koster kr. 250,- at deltage.
Du kan købe et klippekort til deltagelse i alle seks pejlemærker for kr. 1000,-

Klippekort

 

Køber du klippekortet, modtager du en mail med link til tilmelding på de enkelte datoer. 

Klippekortet er gyldigt et år. Dvs. du får min. 4 mulige datoer at vælge fra i løbet af året, så du er sikker på at kunne få alle seks pejlemærker med.

Du behøver ikke følge pejlemærkerne fra ét til seks. Fordi livet ikke er en proces, der kan bygges op omkring trin, er Kompasset det heller ikke.

 

Læs mere om Kompasset her. 

Køb klippekort til 6 x Tjek Ind – alle seks pejlemærker