banner-web-slip-kampen

ÅBN DIT HJERTE OG LUK LIVET IND!

Er du træt af at kæmpe med hverdagen og livet?

Længes du efter ro i en alt for hektisk hverdag?

Kan du sjældent mærke, hvordan du egentlig har det?

Har du - ubevidst - lukket dit hjerte for at overleve i dine nærmeste relationer?

Fornemmer du godt, at noget ikke er som det skal være, men når aldrig helt til at sætte fingeren på det?

Fornemmer du godt, at noget ikke er som det skal være, men når aldrig helt til at sætte fingeren på det?

Slip kampen og find ind til dig selv

Nutidens kvinder har lært at bruge en maskulin strategi – kampen – til at få kontakt til det feminine. Det er et paradoks.

 

Derfor tilbyder jeg dette retreat. Til dig, som præsterer (kæmper). Til dig, der savner glæden. Og kærligheden. Og kontakten til dig selv. Også selv om det ser godt ud udefra…


Som kvinder kan vi ikke kæmpe os til resultater. Vi bliver nødt til at lære at åbne. Gå med. Give over. Geare ned.
 

 

Det gør vi bedst sammen med andre kvinder. Alt for ofte vælger vi kvindefællesskabet fra, fordi pligter og familie fylder mere. Men jo mere du dyrker dine kvindefællesskaber, jo mere vil du overraskes over den effekt og indflydelse, det har i resten af dit liv. På dit arbejde. På dine relationer. Og ikke mindst i forhold til mænd. 


Og så, ej at forglemme, også i forhold til latter. Jeg har grint mere de sidste to år end nogensinde før, fordi jeg har fået kontakt til min hofter (vidste du at glæde og latter bor i hofterne?), og fordi jeg har fået kontakt til det feminine aspekt i mig.


Det vil jeg gerne give videre til dig.

På dette retreat vil du…

åbne dit hjerte, så du kan mærke dig selv, dine relationer og livet.

få kontakt til dine hofter, der hvor glæden og sensualiteten bor.

komme ned i gear, så du kan høre, hvad du selv tænker - og ikke mindst føler, eller ikke føler.

tage ansvar for det, der ikke fungerer - og endnu vigtigere - handle på det, du længes efter.

forstå dine dybeste mønstre, så du ved, hvordan du saboterer og lukker for det feminine i dig.

 Hvornår?

Denne pinse er til dig. Retreatet starter fredag d. 18. maj, 2018 kl. 19 (du kan tjekke ind fra kl. 14) og slutter mandag d. 21. maj, 2018 kl. 12.

 

Hvor?

Vi skal til Røsnæs Strandhotel.
Denne gang afholdes retreatet på Sjælland, men vi skal selvfølgelig stadig være tæt på vand og hav, da jeg mener, der er det smukkeste symbol på det feminine og et sted, hvor kontakten til os selv fordybes.

Vi skal bo på et badehotel. Vi skal lave yoga om morgenen, meditere, lave chakra-arbejde, reflektere og dele i gruppen, coaches på mønstre og lave alle de øvelser, vi som kvinder ikke når at åbne til, når vi kun er samlet kortvarigt. De øvelser, som kræver tid og overgivelse.

Alt sammen med det formål at skrælle lagene af og komme ind til det, der er vigtigt. Kernen. Hjertet. Glæden. Sensualiteten. Det feminine.

 

Stedet

Hvis du kender mig, ved du måske, at jeg har et ganske særligt forhold til havet og til at bade hele året. En kærlighedsaffære, der kun har vokset sig stærkere gennem årene. Samtidig synes jeg, det kan være vigtigt at give os selv lækre rammer at lade op, finde ind og læne ind i.

For at åbne hjertet og slippe kampen er rammerne vigtige – ja, faktisk helt essentielle. For når vi omsluttes af omgivelser, der understøtter vores indre arbejde, så er det som om, at cirklen på fineste vis lukkes igen. Vi får det hele med.

Du får den skønneste havudsigt og grønne omgivelser. Vi skal også en tur til Røsnæs Spidsen og lave et særligt ritual. Selvfølgelig er det også muligt at bade, hvis du har lyst. Naturen er en grundlæggende del af det feminine, derfor er dette sted valgt med største omhu.

Overordnet program

18. maj, 2018
14-18.30: Check in på Røsnæs Badehotel
19.00 – 22.00:  Vi skyder retreatet i gang
Aftensmad fredag den 18. maj er ikke inkluderet, men du er velkommen til at nyde en middag på hotellet.

 

19. maj
07.00 – 08.15: Yoga og meditation
08.15 – 09.30: Morgenbuffet
09.30 – 12.30: Undervisning
12.30 – 14.30: Frokost og egentid
14.30 – 18.00: Undervisning
19.00 –  21.00: Middag
21.00 – 22.00: Afrunding af dagen

 

20. maj
07.00 – 08.15: Yoga og meditation
08.15 – 09.30: Morgenbuffet
09.30 – 12.30: Undervisning
12.30 – 14.30: Frokost og egentid
14.30 – 18.00: Undervisning
19.00 –  21.00: Middag
21.00 – 22.00: Afrunding af dagen

 

21. maj
07.00 – 08.00: Yoga og meditation
08.00 – 09.15: Morgenmad og check-ud
09.15 – 12:00: Ritual og afsked

Din investering

kr. 6.000,-

 

Inkluderet i prisen er:

  • Tre dage med yoga, meditation, chakra-arbejde, coaching, mønsterarbejde, hjerteåbnere, kontakt til hofter og femininitet, glæde, latter og kærlig støtte i skønne omgivelser og havudsigt.
  • Tre overnatninger i delt dobbeltværelse*
  • Strandhotellets morgenbuffet hver morgen (18. – 21. maj)
  • Strandhotellets frokosttallerken** (19. – 20. maj)
  • Strandhotellets to retters aftenmenu** (19. – 20. maj)
  • Kaffe, the, frugt og vand i kursuslokale

 

Du kan bo på enkeltværelse* for kr. 300,- ekstra pr. nat (i alt kr. 900,- ekstra)

*OBS: Der er begrænset antal af hver værelsestype. Når du modtager bekræftelse på dit køb, modtager du link til køb af enkeltværelse. Først når dette køb er foretaget, er du sikret enkeltværelse.  

**OBS: Drikkevarer frokost og aften afregnes seperat.