Om Lykke
Jeg har seks års erfaring med coaching af medarbejdere og ledere i nogle af Danmarks største virksomheder. Desuden har jeg undervist på Manning Inspires coach-uddannelse gennem en årrække, deltaget i et stort undervisningsprojekt i Grønland og formidlet coaching, kommunikation og samarbejde via skrædderesyede uddannelser og workshops i virksomhederne.
Jeg har været og er kontinuerligt optaget af at gøre teori og snak til praksis og handling. Jeg benytter gennemprøvede og enkle metoder til at forankre indsigter, ny viden og aftaler medarbejderne mellem.
Det er først når værktøjer, viden og nye handlinger er synlige i hverdagen, at jeg har skabt de resultater, som er hele formålet med min forretning. Det betyder, at jeg stiller krav til mine kunder om commitment og vedholdenhed.
Forandring er ikke bare ændringer af vaner, det er også udvikling af et menneske. At flytte grænser, at se sig selv udefra, at turde tage et skridt i en ukendt retning godt hjulpet på vej af værktøjer, ny indsigt og en bedre forståelse for sig selv.
Jeg tror ikke på quick fixes, hverken i selvudviklingen, i forretningen eller i hverdagen. Vil du skabe en forandring, kræver det fokus, vedholdenhed og motivation over tid - andre kalder det flow eller fremdrift, jeg kalder det momentum. Derfor er jeg meget opsat på at tilbyde løsninger og støtte, som også gør en forskel på den lange bane. Du skal mene det, for det gør jeg.
Jeg er med - i en periode - som inspirator, indpisker, sandhedsvidne, observatør. Som den, der ønsker at løfte idéerne op til idealerne og udleve hele potentialet, som den der (altid) siger sin ærlige mening, i et begejstret øjeblik også på ret kontant vis. Men der er aldrig noget overflade, du får hele mig. Og jeg vil hele dig. En forandring, som du løfter og som løfter dig.
Vil du vide mere...
Sådan arbejder jeg - ærlighed, etik og høje standarder er kodeord. Læs den uddybede version.
CV - bare nogle få punkter, hvis du har brug for at danne dig et overblik.
Hvad siger kunderne - læs et par udtalelser fra nogle, som har været i gennem min maskine.
Kundeliste - her et udpluk af de virksomheder, som jeg har løst opgaver for: undervisning, foredrag, teamcoaching, workshops.
