FACILITERING

Jeg har omfattende erfaring med teamcoaching og facilitering af processer. Særligt indenfor optimering af kommunikation og samarbejde samt konflikthåndtering.

Knas i kommunikationen?
Min erfaring siger mig, at kommunikationen ofte kører af sporet og forværres, fordi mennesker på baggrund af tidligere oplevelser, tilbageholder mere og mere af frygt for endnu flere konflikter eller misforståelser.

Det betyder at første skridt bliver at få renset luften, få sagt de ting, som skal siges og derefter lave en fælles aftale om, at nu er tavlen visket ren. Derefter kan man konstruktivt aftale, hvilke “regler” der skal være for kommunikationen. Ofte er denne del af processen den nemmeste, men det som letter mest og derfor også kan være svært, er at få renset luften.

I disse kommunikationsprocesser tilbyder jeg løbende sparring, værktøjer og input, som kan have relevans i præcis den sammenhæng, den pågældende gruppe sidder i. Derudover faciliterer jeg processen, så tonen forbliver konstruktiv og den enkelte føler sig tryg.

Samarbejdsvanskeligheder?
Hvad end der er tale om to medarbejdere, som ikke kan fungerer optimalt og effektivt sammen eller det er dele eller hele afdelingen, hvis samarbejde halter, så er første skridt at erkende det, turde sige det højt og derefter selvfølgelig gå konstruktivt ind i mulige løsninger. Ofte beror dårligt samarbejde på forskellighed og deraf problemer med kommunikation samt selvfølgelig sårede følelser og manglende forståelse for den anden part og egen andel i problemstillingen.

Det handler om at italesætte problemet for derigennem at komme ind til kernen af, hvad det drejer sig om. Udelukkende for at undgå, at det sker igen. Med andre ord faciliteres processen med læring og indsigt for øje, samtidig med at problemet bearbejdes. Afslutningsvis laves en ny aftale på baggrund af indsigt og læring.

Det anbefales, at der laves en opfølgning på sådanne processer. Dette kan foregå på forskellig måde.

Priser
Alle priser er incl. transport (indenfor Storkøbenhavn), indledende møde med beslutningstager, hvor situationen afklares, der opsættes mål og forventninger afstemmes samt et evaluerende møde ca. 14-21 dage efter med samme person. Heri indgår anbefalinger til det videre forløb, hvad end det inkluderer konsulent eller ej.

Halv dag: kr. 16.000 ex. moms
Hel dag: kr. 24.000 ex. moms

Personal Image

Velkommen

Her får virksomheder hjælp til at optimere kommunikation, samarbejde og ledelse. Individuel coaching, facilitering af processer og workshops.

Kontakt

Du er altid velkommen til at ringe på 2618 6896.


Du kan også skrive til mig på mail@lykkerix.dk.