Den lille sorg – om at græde svære tårer, når drømme går i opfyldelse

Jeg er i virkelighedens eksperimentarium i øjeblikket og gør mig store opdagelser. Blandet andet forstår jeg nu på egen krop, hvorfor jeg har været så mange år om at udleve en drøm, som ellers burde ligge lige til højrebenet.

img-7-600x400Jeg plejer at sige, at du er klar, når du er klar. Men havde jeg navigeret ud fra den devise, sad jeg ikke i en flyver til Thailand om et par timer. For jeg var ikke klar. Alligevel trykkede jeg betal og købte tre billetter til Bangkok. Og så græd jeg. Lige der i sofaen en stille aftentime mellem jul og nytår, hvor jeg havde troet, jeg ville danse rundt i stuen af glæde.

I stedet kom der tårer.

Ikke af frygt, for når jeg har et barn i hver hånd og går ud i verden med de to, som er mine, er jeg lige der, hvor jeg skal være.

Jeg græd, fordi jeg mærkede den lille sorg. Al forandring, alle drømme, har den den lille – eller den store – sorg indbygget i sig. Det er så ulogisk og stik i mod den forventning vi har om, at drømme skal føles rare, at vi ofte kommer til at trække nødbremsen på vej derhen, når vi mærker den.

I stedet sad jeg med den lille sorg over alt det, der ikke blev. Uforløste forventninger. Jeg havde drømmen om det langsomme liv på en strand i Thailand med børnenes far, som jeg ikke længere er sammen med. Jeg havde en anden version af den drøm med en kæreste, som heller ikke er længere. Endnu en gang skulle jeg tage afsked med dem og acceptere, at på trods af stor kærlighed, er de ikke mere.

Det blev ikke, som mit hoved havde forestillet sig. Alligevel tror jeg på, at vi skal holde fast i drømmene. Intet i det virkelig liv er sort og hvidt. For hvis kun de rette omstændigheder kan give drømmene liv, så kommer vi til at sidde og vente meget længe på, at livet ligger sig i de rette folder.

Jeg har ventet længe nok. Og fornemmer med voksende tydelighed at livet ikke har tænkt sig at vente på mig. Så jeg tillod tårerne og sad med den lille sorg over alt det, der ikke blev.

Den lille sorg kan godt forveksles med frygt. Men en hver forandring, en hver drøm, har et slip og et farvel i sig. Om ikke andet så afskeden med komfortzonen, om end det kun er for en tid.

I dag tager jeg mine børn i hånden og sammen drager vi ud på eventyr. Med bobler i maven og med dyb taknemmelighed over 25 dage i tæt og langsomt selskab med de to, som er mine. Men det er også med en tårer i øjenkrogen over alt det, der ikke blev.

Med den accept, villighed til ubehaget og indsigt er jeg sikker på, at den næste drøm er lige om hjørnet. For når vi er villige til at være med det hele, også de svære følelser, får vi så meget mere frihed til at vælge vores egen vej.

På tirsdag d. 24. januar, 2017 har jeg premiere på mit – til dato – mest omfattende online program; Følg dit indre kompas, som netop giver dig indsigt og værktøjer til at navigere indefra og ud og træne dit mod og din evne til at være med det hele, også ubehaget.

Vil du være den første til at få besked og få mulighed for at købe det til premiere-pris, så tilmeld dig nyhedsbrevet lige her (du kan afmelde dig igen med et enkelt klik) KLIK HER.

No Comments

Post A Comment