Hvorfor tager vi udgangspunkt i teorien, når det er mennesket, der skal lære?
Jeg hjælper selvstændige konsulenter og virksomheder med udvikling, tilrettelæggelse og afholdelse af effektive, lærerige og forankrende workshops og uddannelsesforløb.
Lige meget om du skal lave en præsentation eller om du underviser, så har du 10 minutter, ikke et minut mere, før dit publikum eller deltagerne på et kursus tjekker ud og du har mistet deres opmærksomhed. Det er videnskabeligt bevist.
Alligevel opdrages vi fra barnsben af til at sidde stille og lytte, måske akkompagneret af en power point (med endnu mere tekst), hvis bølgerne går højt.
Vi poster millioner og atter millioner af kroner i træning og uddannelse, både som selvstændige og ude i virksomhederne. Men får vi virkelig valuta for pengene, hvis vi kun hører de første 10 minutter af lektioner på minimum 45 minutter, ofte meget mere?
Undervisning handler om så meget mere en viden og teori.
Det handler om:
* at aktivere følelser hos mennesker
* at fortælle historier
* at bygge bro til hverdagen
* at aktivere kroppen
* at udvælge sin pointer med omhu
* at (turde) gentage (det farligste, hvis man vil lyde klog)
* at skabe kasser og knagerækker til den nye viden
* at forankre ved hjælp af gentagelse, refleksion og relevante aktiviteter
Jeg gør teori til praksis og hjælper dig med at gøre det samme i din virksomhed eller konsulentforretning, så du kan skabe værdi for dine kunder, for dine medarbejdere og ikke mindst på bundlinjen i form af viden omsat til virkelighed og praksis.